Farshad kom tilbage til os i 2020 efter et års pause, og han hopper med videre til vores 2021 revy. Tak for det, for med ham kan vi roligt regne med uventede, gakkede og ekvilibristiske stunts på scenen. Også det har vi brug for i Kerteminde.
Det iransk-fødte multitalent har mange facetter. Udover et udpræget komisk talent, er han forfatter, skribent og drager rundt med foredrag om lykke, flugt og forandringer – så alvorlig kan han også være, når det skal være.
Farshad har medvirket i forskellige comedy-grupper, bl.a. ”Den Nøgne Sandhed” om mænd over 40.
Som reaktion på Corona producerede Farshad videoer med “Fushus hjælpepakke” hvor han spredte kærlighed ud over Danmark. Dette “Fushu-koncept” kan snart opleves på tv - hvor vi også kan se ham i en humoristisk julekalender på DK 4 i december. I 2021 tager Farshad på stand-up turne med showet "Villa, vovse og viagra".
Derudover har kunnet nyde ham i forskellige tv-serier og i film, bl.a. ”Nordkraft” og ”Pizza King”. Og så synger han i øvrigt møghamrende fantastisk.
Hold på hat og kontaktlinser - Farshad er tilbage..
UDDRAG AF BEDRIFTER:
Fushus hjælpepakke
Forbrydelsen
Nordkraft
Pejseshowet
Crazy Christmass Cabaret
Yallahrup Færgeby
Comedy-gruppen “Den nøgne sandhed”
2016 nomineret til en Dirch (Kerteminde)