Velkommen! Hvor er det fantastisk igen at kunne åbne dørene til sommerrevy i Kerteminde – en revy, der er præcis som sådan en skal være, når den er bedst.
Sprællevende, sprudlende, sjov og med stof til eftertanke. Sådan!
Mød tre skønne gengangere på scenen; Susan A. Olsen, Kim Hammelsvang Henriksen og Esben Dalgaard og tag godt imod vores fjerdekvinde Christiane G. Koch. Musik skal der også til, og jeg er utrolig glad for, at Peter Bom endnu engang vil være med til at løfte taget på Tornøes Hotel.
Vi er parate, er I også?
Vi ses ved de hvide duge over stegt flæsk og persillesovs. Og så er der revy!
Kærlig hilsen
Mads Nørby
Revydirektør
